Når løsningen går forud for teknologien
attentive er stiftet i 2003 af en gruppe af de mest kompetente ERP-konsulenter, der findes i Danmark.
Grundstammen i vore løsninger er Dynamics AX – Microsofts førende ERP-system. Men hos attentive tænker vi i løsninger og helheder frem for i teknologi.
attentive har i en årrække lavet løsninger baseret på Microsoft Dynamics AX, Business Intelligence (BI) og portalteknologi (Sharepoint). ERP-systemernes evne til at håndtere transaktioner, BI-systemernes evne til at præsentere og analysere information samt de rollebaserede portalers muligheder for at målrette, udveksle og strukturere information, giver helt unikke muligheder for at skabe lige nøjagtig den IT-løsning, der udvikler jeres forretning bedst mulig. Vores forretnings- og teknologiindsigt bliver til jeres konkurrencekraft.
attentive besidder indgående spidskompetence inden for følgende fagområder:
- Supply Chain Management (SCM)
- Retail
- Projektstyring
- Avanceret lager- og lokationsstyring
- Mobile lagerløsninger, herunder stemmestyret pluk
- Mobile sælgerløsninger
- Elektronisk fakturabehandling
- Styring af serviceopgaver og elektronisk datafangst
- Økonomistyring, løn og regnskabsaflæggelse
- Business Intelligence (BI)
- Intra- og ekstranet
Med ca. 20 kompetente konsulenter hører attentive til blandt de større Dynamics AX huse i Danmark. Ved meget store projekter kan vi mønstre yderligere konsulenter via vores tætte samarbejde med faste samarbejdspartnere.
attentive er ejet af 5 partnere som samtidig er nøglepersoner i virksomheden. Vi tror på, at partnerejerskabet er den bedste garanti for vores kunder. Det gælder kvalitet, engagement og – ikke mindst - kontinuitet i vores indbyrdes samarbejde.
Ordet attentive betyder opmærksom, agtpågivende, påpasselig, omhyggelig – og det er noget af det, vi ønsker at være kendt for.